Black Edition

Black Edition - en sort udgave af det velkendte reol byggesystem fra Atbo, som vi har produceret på eget snedkeri siden 1967.

Ambitionen med Black Edition er at skabe et raffineret udtryk, i mødet mellem den sorte farves klassiske karakter og Atbos naturlige materialer. Vi ønsker med denne serie at skabe en Atbo med materialer, der giver en eksklusiv atmosfære i et monokromt farveunivers i sort-hvide nuancer.

Black Edition er sort lakeret massivt asketræ som giver et sofistikeret og tidløst udtryk, udført i vores sædvanlige høje kvalitet og finish, i den velkendte skandinaviske stil.

Black Edition er forarbejdet med en særlig ultratynd lakoverflade, som gør at man kan se, mærke og føle træet i dets natur, samtidig med at den massive reol er helt vedligeholdelsesfri.

At bo med sort-hvide nuancer i sin indretning, skaber en smuk ramme om dine ting, og understreger farver, detaljer og personlighed.

 

BLACK EDITION

Spar 15 % i en begrænset periode

Gå på opdagelse i vores nyeste serie Black Edition og få den til en skarp introdutionspris i en begrænset periode.

Du kan med fordel købe Black Edition til og med 31. januar 2019.

Black Edition vil fortsætte efter kampagnen, og det vil være muligt løbende at kunne reoler og tilbehør, da denne edition bliver en del af Atbos sortiment fremover.

REOL TIL KAMPAGNEPRIS   TILBEHØR TIL KAMPAGNEPRIS

 

 

Se hvordan en Atbo bliver til

På vores møbelsnedkeri i Havdrup bliver træplader forvandlet til moderne møbelklassikere.

Vores møbler er klassisk håndværk, og det tager tid og kræver både erfaring og en personlig holdning til kvaliteten af hver eneste reol. Træ er et levende materiale, der konstant arbejder, og forskellige træsorter – endda forskellige leverancer af samme træsort – kan variere meget og tage forskelligt imod behandlingen i løbet af processen.

Derfor skal vores snedkere konstant vurdere kvaliteten, både af den rå træplade og den færdige reol. På værkstedet har vi en god blanding af kompetencer, og mange af vores medarbejdere har været her i 10 og 20 år. Vi ville simpelthen ikke kunne fremstille lige så fine reoler andre steder.

Se og hør historien om hvordan en Atbo bliver til på vores lille film fra snedkeriet her.

SE MED HER

Fingertappet æstetik

Hver enkelt reol samles ved håndkraft, og der skal lægges kræfter i, når fingertapperne skal flettes ind i hinanden, for at slutte helt tæt og derved låse reolen. For en sikkerheds skyld limes alle delene også, hvorefter reolen sættes i pres og får lov at hærde i et døgns tid. Reolen grovslibes på alle kanter, og der fræses en skyggenot – den kant der giver reolens front dens karakteristiske udseende. Endelig håndslibes evt. skarpe kanter, så reolen er behagelig at røre ved.

Vi samler alt ved håndkraft

Reolerne samles i en anden del af værkstedet, men først gennemses og sorteres pladerne igen, denne gang for at udvælge plader i sæt af fire. Vores reoler består i basalt set af fire plader (plus et bagstykke), og de skal matche hinanden så godt som muligt i farvetoner og åretegninger. Det kræver erfaring og et godt blik, for især de mørke træsorter som mahogni kan have et meget forskelligartet udtryk. 

Læs mere HER