DANSK MØBELKLASSIKER DER ALDRIG GÅR AF MODE

ATBO reolen er stilren og klassisk i sit udtryk og er udført i et tidløst dansk design. Reolerne blev håndlavet af en snedker for første gang i 1967 efter ønsket om en enkel og praktisk bogkasse. I dag produceres de fingertappede reoler stadigvæk, efter samme solide snedkertraditioner på ATBO’s møbelsnedkeri i Havdrup. Det samme flotte og stilrene design men med mange flere muligheder indenfor materiale og udseende.

ATBO reolen bliver i dag fremstillet i 4 forskellige varianter: Hel reol (70 x 70 cm.), halv lodret reol (35,6 x 70 cm.), halv vandret reol (70 x 35,6 cm) og kvart reol (35,6 x 35,6 cm) - alle størrelser i 2 dybder på hhv. 30 cm og 34,5 cm.

Kom med bag kulissen og se, hvordan ATBO reolen bliver fremstillet på vores snedkeri i Havdrup her.

De fingertappede reoler laves i massivt træ, bambus og krydsfinér med forskellige overfladebehandlinger. Derudover fremstiller ATBO malede reoler i tre forskellige farver med flad front og skjulte samlinger. ATBO reolen er vendbar og har flytbare hylder, hvilket giver et utal af spændende kombinationsmuligheder. Alle ATBO reoler kan monteres med et bredt udvalg af låger, skuffer, hjul, sokler, vægophæng eller ben – alt efter behov. Det giver masser af fleksibilitet til indretningen af dit hjem.

Vælger du ATBO, får du holdbart design for livet. Og så er det bare op til dig at finde den reol, der passer lige netop til dig. Kig forbi ATBO’s showroom på Strandboulevarden 96, vi hjælper gerne med at finde den helt rigtige reol. I vores showroom kan du se alle reoltyperne, mærke på træet og se det store udvalg.

Se ATBO's store udvalg af reoler her.

PS. Vidste du, at ATBO ikke kun står for kvalitet og dansk design? Vi passer også på miljøet, og vi køber kun træ fra træleverandører, der kan garantere, at det er fældet fra FSC-certificeret skovbrug.