Kom med bag kulissen

Kom med bag kulissen, hvo vores dedikerede snedkere saver, sliber, olierer, pudser og monterer alle reolerne ved håndkraft – og med et vågent øje for at sikre det højeste niveau og en perfekt finish.

Hver enkelt reol samles ved håndkraft, og der skal lægges kræfter i, når fingertapperne skal flettes ind i hinanden, så de kan slutte helt tæt og derved låse reolen.

Dedikerede snedkere

Vores møbelværksted har ligget i Havdrup på Midtsjælland siden begyndelsen af 1967. Og i modsætning til mange andre danske møbelproducenter har vi ingen planer om at flytte produktionen væk fra Danmark. Vi værdsætter nemlig at have samlet det helt rigtige team af snedkere, der tilsammen kan producere vores møbler i den høje kvalitet, vi ønsker.

Vores møbler er klassisk håndværk, og det tager tid og kræver både erfaring og en personlig holdning til kvaliteten af hver eneste reol. Træ er et levende materiale, der konstant arbejder, og træsorterne kan variere meget og tage forskelligt imod behandlingen i løbet af processen. Derfor skal vores snedkere konstant vurdere kvaliteten, både af den rå træplade og den færdige reol. På værkstedet har vi en god blanding af kompetencer, og mange af vores medarbejdere har været her i 10 og 20 år. Vi ville simpelthen ikke kunne fremstille lige så fine reoler andre steder.

Mød vores snedkere

Utallige kombinationsmuligheder

Reolens enkle og stilrene design har gjort den til en klassiker, der passer ind i et hvilket som helst rum.

I stuen til bøger og nips – eller måske til dekorative vinyler, i soveværelset til opbevaring, i børneværelset til legetøj, i køkkenet til tallerkener og kogebøger, på badeværelset til håndklæder, på kontoret til bøger og i entréen til lidt af hvert.

Reolen er både praktisk og dekorativ på én og samme tid. Og så er kombinationsmulighederne uendelige.

Med vores store udvalg af låger, skuffer, hjul, sokler, vægophæng og ben – kan du indrette reolen efter dit behov og skabe dit helt eget udtryk. ATBO reolen er meget fleksibel. Du kan vælge at bruge reolerne enkeltvis eller som en del af et reolsystem.

Lad dig inspirere her

Brug for hjælp? Ring til os på +45 3315 6601

Klub ATBO Meld din mailadresse til Klub ATBO