Ofte stillede spørgsmål

Hvor kan jeg se reolerne, inden jeg køber dem?
Du er meget velkommen til at se reolerne i vores Showroom i København (Strandboulevarden 96 på Østerbro) eller hos én af vores dedikerede forhandlere. ATBO fremstiller reoler med utallige kombinationsmuligheder – som du kan få inspiration og idéer til på vores modeloversigt.

 

Får jeg en ordrebekræftelse på mit køb?
Vi sender en ordrebekræftelse via e-mail 1 – 2 dage efter din bestilling i vores webshop. Når du modtager din ordrebekræftelse, beder vi dig checke om din bestilling og kontaktoplysninger er korrekte. Såfremt du opdager en fejl i ordrebekræftelsen eller har ændringer til din ordre, beder vi dig kontakte ATBO Kundeservice på tel. 3315 6601 eller mail kundeservice@atbo.dk hurtigst muligt.

 

Hvornår hæver i pengene for køb på jeres webshop?
Vi hæver først pengene fra din konto, når din bestilling er meldt klar til afhentning / levering.

 

Kan jeg fortryde mit køb?
Du har 14 dages returret på vores standard reoler (ubehandlede reoler) fra den dag, du har modtaget varen. Det forudsætter dog, at reolen bliver tilbageleveret med original emballage og ikke har tegn på slid. I tilfælde af slidtage laver vi en konkret vurdering af, hvor meget varen er slidt, og hvad den i givet fald kan videresælges for – en eventuel værdiforringelse får du ikke retur.

Bemærk at der ikke er returret på vores reoler som har fået en overfladebehandling. Det er ikke muligt at fortryde et køb ved at nægte modtagelse af varen. Du kan se en samlet oversigt over vores handelsbetingelser.

 

Hvad er jeres åbningstider?
Vi har åbent i vores showroom mandag til fredag fra kl. 10-17.30 samt første og sidste lørdag i hver måned fra kl. 10-15. Vores adresse er: ATBO Showroom, Strandboulevarden 96, 2100 København Ø

Vores Møbelsnedkeri i Havdrup har åbent mandag til torsdag fra kl. 7.15-15.30 og fredag kl. 7.15-12.00. Vores adresse er: ATBO, Industrivænget 8, 4622 Havdrup Bemærk: Du kan udelukkende afhente forudbestilte reoler på vores Møbelsnedkeri

 

Hvordan betaler jeg?
Ved køb på vores webshop har du mulighed for at betale med Dankort, Visa og Mastercard. Beløbet bliver først hævet fra din konto, når varen er meldt klar til modtagelse.

Bestiller du varer telefonisk eller i vores Showroom har du mulighed for at betale med Dankort, Visa eller Mastercard, når du afhenter din ordre i vores Showroom på Østerbro eller på vores Møbelsnedkeri i Havdrup.

Du kan også vælge at lave en bankoverførelse til vores konto i Sydbank: 7980 1121264 inden afhentning eller levering.

 

Hvornår og hvordan får jeg mine varer leveret?
Vi bestræber os på at kunne levere inden for 3 – 4 uger, men leveringstiden kan variere alt afhængig af træsort. Bemærk at leveringstiden på specialfremstillede varer typisk er 4 – 6 uger.

Vi sender varer med Post Danmark og fragtbil alt afhængig af, hvilken vare du har bestilt. Vi leverer i hele Danmark – og det er naturligvis også muligt at få varer sendt til udlandet mod en noget højere fragtpris.

Hvis du har ændringer til din ordre eller det aftalte leveringstidspunkt, beder vi dig kontakte ATBO Kundeservice senest 2 dage før aftalt levering på tel. 3315 6601 eller mail kundeservice@atbo.dk – venligst angiv dit ordrenummer.

Vi sender tilbehør som brev eller pakke via Post Danmark – og det er derfor deres regler der er gældende for din forsendelse. Er du ikke hjemme eller har Modtagerflex, når pakken leveres, lægger postbuddet en besked i din postkasse. Er din pakke ikke ankommet 3 hverdage efter den aftalte leveringsdato, beder vi dig kontakte ATBO Kundeservice på tel. 3315 6601 eller mail kundeservice@atbo.dk – venligst angiv dit ordrenummer.

Levering af reoler sker med fragtbil. Du skal være til stede på adressen i det aftalte leveringsinterval for at modtage dine reoler. Det koster 695kr. for at få leveret til gadeplan og 995kr. for levering inkl. opbæring (til brofaste øer i hele Danmark). Vi leverer naturligvis også til øer og i udlandet mod ekstra fragtomkostning.

Du har naturligvis mulighed for selv at afhente dine reoler på vores Møbelsnedkeri i Havdrup (Industrivænget 8 i Havdrup), så du undgår fragtomkostninger – eller i Showroom i København (Strandboulevarden 96 på Østerbro) mod en betaling på 95kr.

Det er desværre ikke muligt at afhente køb via webshoppen hos vores forhandlere.

 

Hvad sker der, hvis mine reoler bliver forsinkede?
Vi kontakter dig naturligvis, hvis der af én eller anden årsag sker ændring til din leveringsdato. Bemærk at ATBO ikke udbetaler kompensation for eventuelle forsinkelser.

 

Hvad skal jeg gøre, hvis mine reoler er beskadigede eller leveringen er mangelfuld?
Hvis reolen er beskadiget eller leveringen er mangelfuld, beder vi dig hurtigst muligt kontakte ATBO Kundeservice på tel. 3315 6601 eller mail kundeservice@atbo.dk – venligst angiv dit ordre- eller fakturanummer.

 

Hvordan hænger jeg mine reoler op?
På vores monteringsvejledning kan du se, hvordan du nemt og enkelt kan hænge din nye ATBO reol op. Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os på tel. 3315 6601 eller mail kundeservice@atbo.dk – så vi kan guide dig.

 

Hvordan behandler jeg mine reoler?
Vi anbefaler, at du løbende vedligeholder dine ATBO reoler. Se vores vejledning til oliering. Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte os på tel. 3315 6601 eller mail kundeservice@atbo.dk, hvis du har brug for råd eller vejledning.

 

Har I et nyhedsbrev, som jeg kan tilmelde mig?
Ja – vi har et nyhedsbrev du kan tilmelde dig. Vores nyhedsbrev indeholder idéer og inspiration til din bolig og samtidig får du før-invitationer til vores lagersalg. Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her eller sende en mail til kundeservice@atbo.dk – og så sørger vi for, at du fremover modtager nyheder fra Klub ATBO. Vi deler naturligvis ikke din mailadresse med andre – og du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet.

 

Hvad er jeres regler for registrering af persondata?
Vi har behov for at få oplyst dit navn, adresse, e-mail og telefonnummer, når du køber en reol hos ATBO. Disse oplysninger registreres kun internt hos ATBO. Vi opbevarer dem i fem regnskabsår iht. regnskabsloven – derefter bliver de slettet.

Vi benytter udelukkende dine oplysninger til ordrebehandling – og dine oplysninger bliver ikke solgt til tredjepart. Vi bruger naturligvis heller ikke dine oplysninger til at sende dig nyhedsbreve medmindre, at du passivt har tilmeldt dig vores nyhedsbrev. Du kan i øvrigt til enhver tid blive slettet fra vores nyhedsbrev. Som registreret hos ATBO har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen og til at få indsigt i de oplysninger vi har dig.

 

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har en reklamation?
Vi beder dig kontakte ATBO Kundeservice på tel. 3315 6601 eller mail kundeservice@atbo.dk – hvis du har en reklamation. Så finder vi sammen en løsning.